English

Om DIHRS

Foredrag

Artikler

Profil

Bog

Links

 

 

 

 


  
En kort introduktion til Bhagavad Gita – Herrens Sang
Af Tine Elisabeth Larsen

Mange af de store hinduistiske skrifter, så som Ramayana,  Mahabharata og Bhagavad Gita er skrifter der ikke skal læses hurtigt igennem. Skrifterne rummer så meget dybde og kan ikke umiddelbart fordøjes, hvis man ikke giver sig tid til at forstå den mangfoldighed af betragtninger der udfolder sig i disse værker. Faktisk burde de slet ikke læses i enerum. De burde lyttes til, lidt efter lidt, sådan at ordene og forståelsen langsomt falder på plads. Fortællingerne er ikke bare historiske fortællinger bundet til et bestemt sted og tid. De har noget at sige alle mennesker til alle tider.

I sjette bog af det store helteepos Mahabharata finder man digtet Bhagavad Gita, Herrens Sang. Hvornår dette værk er skrevet, ved man ikke med sikkerhed. Nogle forskere daterer Bhagavad Gita så tidligt som til år 400 fvt. Andre til det første århundrede evt. Dog er der enighed om, at Bhagavad Gita har været et selvstændigt værk, som siden er blevet indarbejdet i Mahabharata.

Mahabharata fortæller om krigen mellem to grene af Bharataslægten. En kongefamilie fra Nordindien. Den ene gren af familien er Pandavaerne, med kongesønnen Arjuna i spidsen og Bhagavad Gitas helt. Den anden gren af familien er kauravaerne, kongens brors familie. Pandavaerne er retmæssige arvinger til tronen, men efter kongens død, regerer kongens bror den blinde Dhritarashtra. Hans ældste søn nægter at give afkald på tronen og dermed er krigen mellem de to familier uundgåelig. På slagmarken står de to opstillede hære klar til at gå i krig. Men inden kampen begynder, lader Arjuna sin stridsvogn køre ud på pladsen mellem de to hære. Med sig som kusk har Arjuna guden Krishna, der er en inkarnation af guden Vishnu. Arjuna bliver grebet af fortvivlelse over at skulle kæmpe mod familie og venner. Han kaster buen fra sig og nægter at deltage i kampen. Krishna indleder da sin belæring som mere har form som en monolog, og opfordrer Arjuna til at erkende sin dharma(pligt) her i livet. Hele historien ender med, at Arjuna tager sin bue og dermed begynder slaget.

Bhagavad Gita er ikke bare en god og spændende fortælling. Den kan snarere betragtes som en religions-filosofisk introduktionsbog til hvordan vi mennesker bør leve, hvordan vi skal være, hvordan vi skal tænke og hvordan vi skal handle. Mange mennesker er gennem tiderne blevet inspireret af dens visdom og dybde, deri blandt Indiens fader Mahatma Gandhi, der efter at have læst Bhagavad Gita udtrykte sig på denne måde:

”Efter at have fået øjnene åbnet for Gitaens skatkammer, har jeg øst deraf i sorgens som i glædens tider, og jeg har der fundet trøst og formaning i alle livets brogede forhold.” (Fra bogen Gandhi af Ester Menon 1930, s. 11)

Bhagavad Gita behandler forskellige veje til selverkendelse og overgivelse til Gud. I modsætning til Vedaskrifterne (de ældste hinduistiske skrifter), hvor vejen til erkendelse skete gennem ceremonier og ofringer ligger hovedvægten i Bhagavad Gita på Bhakti marga, tilbedelsens og hengivelsens vej:

”Ikke ved Vedaerne, eller ved ofringer, ikke ved studier, ikke ved gaver eller ved ceremonielle riter, ej heller ved streng askese, kan man komme til at se mig i den skikkelse, du har set mig i, Arjuna.” (Bhagavad Gita Xl. Kap. Vers 48.).

”Men med en aldrig svigtende kærlighed til mig, kan man i sandhed erkende mig og få mig at se og komme til mig, Arjuna”. (Bhagavad Gita. Vers 54). ”Og den der foretager sine handlinger for min skyld, den der ser på mig som sit mål, den som elsker mig, fri for andre tilknytninger og som ser venligt til alle væsener, han kommer til mig, Arjuna.”. (Bhagavad Gita Vers 55).

Sammen med Bhakti marga er der også andre veje til erkendelse: karma yoga (handlingens vej), Jnana yoga (kundskabens eller visdommens vej) og Raja yoga (meditationens vej). Alle disse veje behandles indgående i værket.

Bhagavad Gita er en enestående indføring ikke bare i indisk mystik og vedisk visdom, men også i hvordan livet og det guddommelige kan opfattes.

(De enkelte vers er frit oversat fra ”The Bhagavad Gita. S. Radhakrishnan”, 1993)

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

                                               Dansk – Indisk Historie- & Forskningsselskab  v/ Tine Elisabeth Larsen

Copyright ©